Hjertestarter
Foreningens hjertestarter der blev opsat i begyndelsen af maj er nu også blevet registreret som døgnåben i hjertestarter.dk/find hjertestarter . D.v.s. at når der er behov for en hjertestarter i området vil også ”vores” hjertestarter vise sig for hjerteløbere eller andre der har behov for at finde den nærmeste hjertestarter.
Bestyrelsen er meget glade for at den endelig er en realitet efter mange tiltag gennem årene.
Vi håber at den ved brug kan være med til at redde liv.
Alle kan bruge en hjertestarter. Det er nemt, og når man har trykket på startknappen, fortæller hjertestarteren præcis, hvad man skal gøre.
Se evt. mere her: hjertestarter.dk



